torsdag, september 29, 2011

Jeg er kan cykle, kan jeg.

Jeg er i praktik. 10.5 kilometer væk fra mit hjem. Jeg cykler. Hele vejen ned af bakke og op af bakke. I denne uge har jeg indtil videre cyklet 63 km. Blev simpelthen nødt til at dele det. Jeg er stolt. Af mig. Til gengæld, tror jeg, at et tegn på voksenhed, er når man begynder at synes folk UDEN cykelhjelme er kiksede. Er jeg kommet til det punkt, hvor jeg ikke længere lader min forfængelighed diktere? Nej. Men jeg cykler dog med cykelhjelm. Jeg røg hurtig tilbage til barndom, da jeg skulle hive mine bukser op efter et toiletbesøg, men glemte underbuksen dernede. Den følelse havde man lidt glemt. Det sker nu mest med strømpebukser.

lørdag, september 10, 2011

Jeg er ikke sur, men skuffet.

Da jeg søgte på Huxi Bach, for at finde et billede af ham, jeg kunne bruge - fandt jeg denne artikel!

Mon ikke Hr Bach, skulle fortælle sin nye forelskelse, at han render rundt om natten, fletter sit hår og lader sig snave af sheriffer!?

(Når det er sagt, så kommer dette blogindlæg op som det første, hvis man googler "Huxi Bach snave")

Da Huxi Bach fik flettet alt sit hår og sheriffen snavede ham!

Her til morgen vågnede jeg op og havde ondt i min tunge. I første omgang, tænkte jeg, at jeg muligvis havde sovet med åben mund hele natten og min tunge var tørret ud. Dette var ikke tilfældet. I mit lettere morgengrimme spejlbillede fik jeg øje på to prikker på min tunge. Hvad er det og hvor kommer de fra? KAN det være at jeg igennem natten har snavet Huxi Bach? Og han så har prikket mig på tungen? Nok næppe. Det skal nok siges, for god ordens skyld, at jeg tilbragte hele natten i min egen seng i Kolleren og Huxi Bach, fysisk, ikke har været nær mig. MEN i min drøm, hvor jeg drømte, at jeg skulle knæopereres. En gammel kending fra Silkeborg var min portør og førte mig hen til et auditorium og satte mig ind i en noget-lignede-biograf fyldt med asiater og en lille colombiansk pige. Da jeg havde sat mig til rette, begyndte sæderne at sprøjte vand lige op i luften, i en tyk stråle uden at det ramte nogen og en indisk læge begyndte at snakke på tavlen. Derefter så jeg Lasse Rimmer på en skærm, der proklamerede at han skulle være hammerlam den aften og tog hen på værtshuset "Huxis Hjem", hvor to af hans venner sad. Med Huxi. Da mit knæ jo pludselig var fint, tog jeg også derhen og snakkede med Huxi. Men jeg skulle til Asien om morgenen. Så jeg tog Huxi med udenfor og snavede ham helt vildt, indtil at jeg fortalte ham, at han ikke skulle snakke med nogen om det her for det ville ødelægge illusionen. Og at han nok skulle overveje at droppe hans fletninger.

Derefter dragede jeg i snevejr mod Asien.


Rent faktisk, har sheriffen mødt Huxi Bach og dennes mor. På arbejde til premieren på sommeroperaen. Huxi havde ingen fletninger. Til gengæld var hans mor nok noget af det sødeste! (og det skader jo heller ikke en mands rygte, at han tager med sin mor til arrangementer... Han skal bare ikke prikke til ens tunge.)

lørdag, juli 23, 2011

Beautiful - yeah.

Gammel dagbog.

Her i onsdags kom min mor forbi med min gamle dagbog. Første side er skrevet d. 14/2-1995. (taget direkte ud af min lille kinesisk indbundne dagbog)

Kære dagbog i Dag har mig og mormor taget bussen in til Århus for af se min Kusine
jeg gik og vendet På at hun skulle Stå op. Først tenget Jeg så læste Jeg også kedet jeg mig. Enlig stod hun op Langt om Længe Jeg ka' hende tøj på og mormor Fortalte Hun skulle hedde Astrid Jeg synes det er et mærkligt navn men pænt. Astrid er kun 7 uger gammel hilsen Tine
p.s skrevet i mjesing

4/8 - 95

kære Dagbog i dag så jeg fregaten jyldland
den var bare så flot Bode inden i og udenpå. Jeg Købt en kæde med et stykke rav på. den har jeg på NU. Jeg elsker Lille Lotte det min giraf hilsen tine

p.s skrevet i æbeltoft

95 og 96 er søde og fine (lidt spøjse dagbogsindlæg) så når vi til d. 6/6 - 97 - hvor hele livet er noget lort når man blir forelsket.

Kære dagbog

det hele startede med at jeg skrev et kærestebrev til en dreng der hedder Simon. det her skrev jeg:

Hej Simon

det her er et rigtigt dumt kærestebrev. men jeg skriver det afligevel og nu siger eller skriver jeg det vil du være kærester med mig. HaHa det lyder skide dumt ikke? det eneste du skal er at give brevet til louise og skrive ja eller neg

hilsen tine.

nå men det var brevet. Han skrev desværre fordi han havde en anden. så var jeg på camping med louise og vi ringede til ham for at sige han nu ikke ville være kærester med maya (hans kæreste) så ville jeg gerne. så sage han at han gerne ville. jeg troede ikke på ham så vi ringede igen og faktisk blev vi ved ret lang tid. jeg troede stadig ikke på ham og søndagen ringede vi igen og han sagde at det bare var for sjov. og jeg blev skide sur og louise sagde det til ham. da Jeg kom hjem ville jeg lige ha' noget på det rene. fordi han gerne ville være kærster med mig afligevel. det lyde indviklet ikke? når men han nægtede det hele.
åhhe det er lidt træls at være forelsket
Tine

p.s 12/8 Simon er dum nu

Det er simpelthen så sjovt, at læse gamle dagbøger. Det eneste der har ændret sig er ens stavning og sprog - indholdet er stadig det samme.

torsdag, juni 30, 2011

Tøjkrise.com

Jeg er i øjeblikket i en periode, hvor det fryder mig til dels, at jeg skal på arbejde. Dette betyder sorte bukser og en t-shirt hvor der står "Den Gamle By" og det betyder samtidig - ingen grund til at overveje hvilke klæder der skal pryde min krop. Jeg har vitterligt intet tøj. Løgn. Det har jeg. Men jeg har intet tøj som jeg gider at bære. Jeg kan se, at dette er et luksusproblem i forhold til børn i Afrika uden tøj. I know. Men jeg gider nærmest ikke at have tøj på. Det uforudsigelige vejr hjælper jo heller ikke ligefrem. I morgen skal jeg til London. Det påkræves at have tøj på. What to do. Måske jeg bare pakker; 5 t-shirt (Den Gamle By) og et par sorte bukser. Så er den skid slået. For at forsætte min evindelig rutine af brok - så er der INTET i fjernsynet, jeg gider at se. Luksusproblem. I know.

tirsdag, juni 14, 2011

Noget om Kødsovs.

Der intet tristere end, at puste til varm kødsovs. For at så puste det ud i sin hånd og bare brande sig dér, i stedet for i munden.


(Det er meget svært, at finde et billede, hvor kødsovs ser lækkert ud, men jeg tror virkelig, at jeg fundet det rigtige. Tomater får alt til at se lækkert ud.)

"Take a rest and you will pay"

Endnu en eksamen - endnu en grund til at overspringshandle. Læsning er for tabere. Jeg er gambler. Det er min natur. Alt over 2 er pral. Jeg er gambler - ikke en pralrøv.









Tilgengæld elsker jeg spaghetti med kødsovs. Slut.

torsdag, juni 09, 2011

Boksning!

Når man ikke træner ofte nok, så går ens krop i krattemut. Jeg var ynkelig til box i mandags og ikke mindre ynkelig i dag. Tilgengæld svedte jeg virkelig meget!!
Leonardo da Vinci siger: "It had long since come to my attention that people of accomplishment rarely sat back and let things happen to them. They went out and happened to things." - så jeg regner med, at gå ud og være verdensmester i den nærmeste fremtid. Jeg lader tingene gøre mig.

onsdag, juni 08, 2011

Gud

"Just going to church doesn't make you a Christian any more than standing in your garage makes you a car."

Om at bage

Jeg startede med at ville bage boller. Jeg blandede gær, vand, salt og olie. Så kom jeg til at tænke på, at jeg ikke havde mel. Dumt. Senere gik jeg i gang med at piske æg og sukker - så kunnejeg da bage en kage i stedet. Så kom jeg til at tænke på, at jeg ikke havde mel. Endnu mere dumt.

7 års uheld

Jeg kom til at smadre et spejl i dag. Et lille et. Dog stadig et spejl. Uheldet begyndte inden da. Jeg fik et girokort tilsendt fra mit forsikringsselskab på 4710kr - selvrisiko. Not cool. Generelt, så synes jeg, at dagen i dag er dum. Jeg gider ikke noget og er lidt sur. Desuden skrev jeg en mail som blev slettet og det var prikken over i'et af irritation. Jeg bager en kage i dag. Det bliver jeg nødt til. Ellers kunne jeg godt finde på, at eksplodere. Jeg har på mange måder været effektiv i dag, dog. Ikke med hensyn til læsning af Almen Didaktik (en eksamen jeg åbenbart har helt valgt at glemme.) Men med administrative ting. Pas, kørekort (internationalt), gøre rent (meget administartivt), bestille madkonto-visaelektron-kort, ringe dyrelæge (killerKjeld har bændelorm), bestilt tid ved kosme2logen, ringet til lærerstandens brandforsikring. Mange ting. Voksne ting. Jæs.